Krystkål er en gammel nordjysk specialitet, der endnu den dag i dag serveres til mange af julens fede flæskespiser. Krystkål har andre navne forskellige steder i landet. 

Sådan laver man krystkål 

Et hvidkålshoved snittes groft og koges i letsaltet vand i ca. 1 time.
Sæt gryden til afkøling. Hæld kogevandet fra.
Tag derpå en håndfuld af kålen og kryst al vandet ud (heraf navnet Krystkål).
De "udvandede" kålboller hakkes groft med kniv - eller hvis man hellere vil have det finthakket, så brug kødhakkeren.

Kålmassen fyldes sammen med en skefuld krydderfedt i en stegegryde. Varm kålen godt igennem og tilsæt lidt piskefløde, men ikke mere end kålen får en konsistens som fast oksefars. Smag til med salt og hvid peber.

Kålen serveres med sukker og kanel, hvad der får mange uindviede til at stejle lidt, men har de først prøvet, så kan det ikke være anderledes.
I nogle familier hedder kålen "Julekål", dels fordi den kun serveres til jul, og fordi der er sukker og kanel på kålen. Server surbrød/groft rugbrød og sylte eller kålpølser med sennep til.

Juleret fra Vestvendsyssel, nærmere betegnet mellem Rødhus og
Nr. Lyngby, som man spiser julemorgen og nytårsmorgen.
Der findes flere varitanter af fullingsteg, som det også kaldtes, men her er den, der fortsat spises til jul, dog ikke om morgenen: Fulling består af 3 ting: Kød, pandekage og sovs.

Sådan laver man fulling

Pandekage: (1 pandefuld - ca. 4 personer):
5 æggeblommer
1 spsk. sukker
2 kop mel
1 tsk. natron
ca. 1 kop mælk
5 æggehvider

Æggeblommerne røres lidt med sukkeret, natron, salt og mel blandes og røres i sammen med mælken. Æggehviderne piskes og vendes forsigtigt i. Lidt margarine smeltes på panden og dejen bages deri ved ikke for stærk varme. Når den er godt halvbagt, vendes den på et grydelåg og bages færdig.

Den skulle gerne blive ca. 4-5 cm tyk. Mens den bager, ordnes kødet.
De fleste bruger en nakkefilé, som steges i god tid før jul og fryses, så den er klar til at tage op når den skal bruges. Den skæres i ikke for tykke skiver og brunes på panden i svinefedt.

Når de to ting er klar, laves sovsen i panden, som kødet er brunet i. Den består af svinefedt og lys sirup, som er varmet sammen. Det er lidt svært at sætte mængde på, men ca. 1/4 fedt og 3/4 sirup. Så er retten klar.

Æbleflæsk er en dejlig ret, som på bedste vis forener æblernes sødt-syrlig smag med flæskens fedme. Brug hele skiver af fersk flæsk, som fås i de fleste supermarkeder.

Sådan laver man æbleflæsk

Fersk flæsk i skiver (Antal skiver efter behag)
Let syrlige, mellemstore æbler (Beregn knap to æbler pr. skive flæsk)
1 grofthakket løg
salt
peber
kanel

Skræl æblerne og skær dem i store stykker Brun flæskeskiverne i en tør stegeryde. Put løg og æblestykker ned til kødet sammen med en lille smule vand. Læg låg på gryden, og lad retten koge sammen på svagt blus. Smag til med salt, peber og lidt kanel efter behag. Når retten har konsistens som klumpet, tyk æblegrød, er den færdig. Server æbleflæsk rygende varm på groft, godt rugbrød.

Æbleskiver kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af skivede æbler dyppet i dej og stegt på en pande. Fra 1700-tallets start begynder man at lave skiverne i særlige æbleskivepander. Æbleskiverne blev brugt som festmad, f.eks. i fastelavnstiden, eller som en sød dessert. 

Sådan laver man æbleskiver 

1/2 kilo hvedemel
5 æg
2 skefulde vin (sød vin, f.eks. portvin)
1/4 pakke gær
ca. 1 deciliter fløde (måske lidt mere - prøv dig frem)
Æbler skåret i små stykker.

Mel, æg og vin piskes sammen. Gæren udrøres i lidt håndvarmt vand og røres i dejen. Fløden varmes op og kommes i lidt ad gangen. Dejen skal have en løbende, men lidt tyk konsistens.
Kom dejen i panden, og læg et lille stykke æble ned i hver æbleskive, inden den vendes. Skiverne vendes nemmest med en tynd strikkepind.
Serveres varme direkte fra panden med syltetøj af f.eks. brombær eller solbær.

"Juleaften, oh hvor er du sød, så skal alle folk ha' risengrød". Sådan lyder det i en af vores gamle julesange.

I gamle dage var grød en helt almindelig spise. Normalt kogte man grøden på vand og når der skulle være fest, så kogte man grøden på mælk, ligesom man gør med risengrød.
Det var også normalt, at man begyndte julemiddagen med en portion grød. Så var bunden lagt og maden rakte længere. Denne tradition er nok ikke så almindelig længere, men bl.a. Det danske Kongehus holder denne tradition i hævd.

Når julen nærmer sig, ser man det dukke op i butikkerne: ”Sylte”. Sylten er en meget gammel ret, som går helt tilbage til middelalderen omkring Kong Valdemar Sjers tid. Kødet i sylten er bl.a. fra hovedet og skanke. Man kogte kødet, skar det ud og æltede det sammen. Derefter blev suppen kogt ind og hældt over kødet. Når suppen blev kold, stivnede den og sylten kunne dermed opbevares et godt stykke tid. Det var en god måde at konservere kødet på.
Sylten indgår stadig som en del af en traditionel julefrokost.

I dag er der nok ikke mange, som laver deres egen sylte, men fremgangsmåden er stadig den samme. Det er nok værd at prøve at lave den selv og det er slet ikke så svært. Slet ikke hvis man prøver denne opskrift, hvor kødet fra hovedet ikke indgår.

Sådan laver man sylte

1 svineskank ca. 1 kg
1,2 kg bov med ben og svær

Kogelage:
2 løg
5 hele nelliker
3 laurbærblade
1 bundt persille
20 peberkorn
1 spsk salt

Krydderiblanding
0,5 løg
1 spsk salt
2 tsk peber
1 tsk stødt allehånde
0,5 tsk stødt nellike
0,5 tsk stødt muskat

Del skanken i to, så skal den ikke koge så længe (bed evt. slagteren om det). Skær boven i mindre stykker. Hæld vand over kødet, så det lige dækker. Bring vandet i kog. Skum jævnligt.

Tilsæt ingredienserne til kogelagen. Lad det koge ved svag varme i 1,5-2 timer. Kødet skal være helt mørt og slippe benene. Pil kødet af benene og fjern sværen. Hak kødet groft.

Tilsæt hakket løg og resten af krydderblandingen. Kom sylten i aluforme eller skåle (2 forme à 0,5 liter). Si den varme suppe og hæld den over kødet, så den lige dækker. Stil sylten i køleskab.

Syltens fasthed afgøres af, hvor fast man trykker kødet i formen og hvor meget suppe man bruger i forhold til kødet.

Klejnen er en af vore ældste julekager. Vi kender den helt tilbage fra middelalderen. Dengang havde man ikke komfur og derfor var klejnen mulig at lave, for den skal jo koges og ikke bages.

Sådan laver man klejner
200 g mel
50 g smør el. magarine
50 g sukker
1 æg
1 spsk. fløde
1/4 tsk. hjortetaksalt
1/2 tsk. kardemomme
Palmin

Den æltede dej rulles tyndt ud og skæres i strimler, 3 cm brede og 6-7 cm lange.

Der skæres et rids på langs i hver strimmel, den ene ende stikkes igennem hullet, og der trækkes i dejen, så den får facon som en klejne. Kog klejnerne gyldne i palmin.

Skal være så varmt, at det syder omkring en tændstik. Vend med en gaffel. Tag op og læg på fedtsugende papir.

Pebernødder kan man spore langt tilbage i tiden. Før i tiden blev den kaldt en peberkage. At pebre betød at krydre og give en skarp smag. Det er ikke så underligt, at den har fået betegnelsen pebernød; små, runde og hårde som nødder og krydret med f.eks. ingefær, kanel, nelliker og kardemomme.
Pebernødden er ofte blevet brugt som indsats i julelege og spil. Ligesom før i tiden skal der være pebernødder i kilovis - så der er nok til hele familien og gæsterne - hele julen.

Sådan laver man pebernødder (ca. 200 stk.) 
500 g hvedemel
125 g margarine
200 g farin
2 tsk hjortetaksalt
1 tsk kanel
1/2 tsk ingefær
1/2 tsk nelliker
1/2 tsk peber
1 3/4 dl vand

Fordel margarinen i små klatter i melet. Bland de øvrige ingredienser i. Ælt dejen godt igennem. Tril dejen i stænger og skær disse i små stykker. Rul til små kugler. Bages ca. 10 minutter ved 175 grader.

125 g sirup
125 g smør
2 tsk potaske
0,5 tsk hjortetakssalt
1 spsk vand
125 g farin
250 g mel
1 tsk nelliker
0,5 tsk allehånde
2 spsk kanel

Sirup og smør varmes til smørret er smeltet. Potaske og hjortetakssalt røres ud i vand og blandes i den varme sirupsmasse sammen med farin. Når massen er håndvarm tilsættes størstedelen af melet samt krydderierne. Dejen æltes godt igennem, rulles ud på et melstrøet bord og udstikkes til små figurer, som lægges på en bageplade med bagepapir.
Kan også rulles til tykke pølser, lægges koldt og skæres i tynde skiver.
Bages 8 minutter ved 160 grader.

Risalamande
(fransk: Riz à l'amande = "ris med mandel") er en risdessert.

Få ting er så hellige som Risalamanden. Den kan kun laves på een måde og den skal smage præcis såden, som den altid har gjort. Nogen sværger til vanilleessens og hakkede mandler i, andre kalder det helligbrøde. Nogen vil have masser af flødeskum i, andre mere ris.

Uanset, hvordan den tilberedes, så er risalamanden den traditionelle dessert juleaften i de fleste danske hjem.

Ifølge traditionen skal der være en enkelt hel mandel i hele den tilberedte portion.

Den, som finder mandlen vinder mandelgaven. I hjem med børn (og barnlige sjæle) er det ret udbredt, at snyde lidt ved at liste den hele mandel over i børnenes portion. Det fortæller rygtet i hvert fald. Så er julefreden sikret.

En del af traditionen er også, at den som faktisk finder mandlen, holder det skjult for alle andre og ikke viser mandlen frem før hele skålen med risalamande er tømt og alle er mere end mætte.